Kan man planlægge sin passion?

Passion Planner? Hvad er nu det? Hvad er din passion? Hvad brænder du for? Hvor vil du gerne være om tre måneder? Om tre år?

I dag skal man næsten helst have en færdig formuleret femårs plan inden man er færdiguddannet. En plan over sit liv. Sin karriere. Sin personlige udvikling. Men er det ikke bare hypede ideer om, hvordan det ideelle liv bør være? Og hvis man har en femårs plan, glemmer man så ikke hurtigt at være i nuet og leve sit liv der hvor man er?

Lad mig være helt ærlig fra starten: jeg har ikke nogen femårs plan. Lige nu har jeg knapt nok en plan for den kommende uge. Men jeg har en ide om, hvad det er, jeg gerne vil med mit liv og hvor jeg gerne vil bruge mine kræfter. Men under store dele af mit studie, havde jeg ikke rigtig nogen ide om, hvordan jeg faktisk kunne strukturere mine passioner og drømme. Meget af det virkede som en flygtig ide om, hvad det hele kunne blive til. 

Og det er ikke fordi, jeg bare har siddet med hænderne i skødet. Jeg har haft mit eget turneteater siden jeg var 17. Jeg har skrevet og produceret en radiojulekalender. Jeg har rejst i store dele af både Australien og USA. Og jeg har opnået en ph.d. grad inden jeg blev 30. 

Men jeg manglede en plan. Eller følelsen af, at der var en plan. Og noget jeg kunne bruge som rettesnor, mens jeg styrede gennem verdens fortræffeligheder.

Passion Planner - en kalender fyldt med passion

I starten af 2013 stod Angela Trinidad med en færdiggjort college uddannelse. Hun havde gjort alt det rigtige: gået på det bedste universitet; taget de rigtige karrierer valg; fulgt hendes passion. Men alligevel stod hun der, og følte slet ikke at hun havde styr på livet eller på, hvor hun var på vej hen. Og hun opdagede hurtigt, at hun ikke var alene om at have den følelse.

Angela kom frem til, at det amerikanske (og her vil jeg gerne tilføje, det danske) uddannelsessystem belønner folk, som er dygtige til at gøre, hvad der bliver forventet, følger reglerne, afleverer til tiden og færdiggør de opgaver, der bliver stillet. Succes var altid blevet defineret for hende, som noget, der kune måles og vejes med en karakter eller et flueben. Succes havde aldrig været en mavefornemmelse. Alt arbejde, hun havde gjort frem til da, havde enten været for at få ros eller for at undgå straf. Men motivationen var kommet udefra, ikke fra hvad hun faktisk selv ville og brændte for. At vænne sig til at have faste rammer, og definerede forventninger fra verden, gjorde at hun nu var bange for det uventede og ukontrollable liv, der lå foran hende efter hun var færdiguddannet.

Hun kunne pludselig slet ikke holde ud at være i det ræs, hvor man hele tiden må sammenligne sig med andre, for at finde ud af, hvor succesfuld man er, i stedet for at mærke efter om man er der, hvor man gerne vil være. Hun ville gerne holde op med at være god nok og perfekt ud fra andres standarder og for at please andre. Hun ville bare gerne gøre det, der gjorde hende glad og fik hende til at føle, at hun brugte sine evner og talenter bedst muligt.

"Do every task, big or small, out of your love for someone, something or some idea and your whole life will change."

"Do every task, big or small, out of your love for someone, something or some idea and your whole life will change."

Et uddannelsessytem, der slår passionen i stykker

Det Angela så i USA bliver mere og mere fremtrædende herhjemme også. Der er tests helt fra de mindste klasser i folkeskolen. Der er større og større krav til eleverne. Krav til at de både tænker selvstændigt, men også opfylder de standardiserede krav. Man skal kunne det hele. Man skal både være unik og passe ind i en kasse. Men der er ikke meget plads til faktisk at følge sine drømme, tage valg, der giver mening for en selv og gøre det på ens egen måde. De første rigtige valg kommer, når vi forlader undervisningssystemet og her er der ikke meget plads til kreativitet og at følge sine drømme.

Hvad, hvis man ikke tjener nok penge? Hvad, hvis man tager de forkerte valg? Hvad mon resten af verden tænker om en?

Vi tænker alt for meget. Men når meget sjældent frem til at handle på det. Fordi vi er så super bange for ikke at gøre det perfekt. Bange for at fejle. Og stresser over at kunne komme til at tage de forkerte valg.

Og det var her, Angela stod og gik helt i stå over ikke at føle at hun længere havde styr på sin egen succes.  Men istedet for at gå i panik, forsøgte hun at finde en løsning. Hun udviklede Passion Planner.

I want to turn the system on its head. I want to make love, gratitude, and self-motivation the primary force that propels action. I want to help people pursue their passions; to pursue things that make them excited to get up everyday, because when you follow your passion you never have to work a day in your life. Work feels like playful experimentation, projects stop being scary and start looking like adventures, failures look like valuable experiences, and success is just the remnants of a beautiful process, not the end goal. When you create your ideal reality through action, the present becomes a gift that you live every moment of your life.
(fra Passion Planners hjemmeside)

Det kan virker helt enormt idealistisk. Og rosenrødt. At tænke, at en kalender kan gøre nogen som helst forskel i det store billede for vidt forskellige mennesker. Og det er det nok også, men det er et sted at starte og en måde at hjælpe sig selv til at holde fast i, hvad det er man vil med sit liv. Det er et redskab. Og det skal bruges aktivt, for at virke. Planneren i sig selv løser ikke problemet. Men man kan blive opmærksom på, om man bruger sin tid og sine kræfter, som man gerne vil. Og om det fører en tættere på ens drømme og mål.

Fra Kickstarter til hele verden

Det hele startede som et crowdfunded Kickstarter projekt. Se den oprindelige promo video her:

I dag er Passion Planner en veletableret organisation. Jeg kalder det med vilje en organisation istedet for et firma. De giver enormt meget tilbage til verden omkring sig gennem forskellige ordninger:

  • Køb en - giv en
    Her kan man sponsorere en planner, til folk, der ikke selv har råd til at anskaffe sig en. Det gøres så simpelt, at man køber en planner, vælger at betale for to, og Passion Planner sørger så for, at den ekstra planner kommer hen et sted, hvor der virkelig er brug for den.
  • Uddeling af gratis plannere ved udvalgte (indtil nu kun) amerikanske universiteter
    Flere gange om året laver Passion Planner events rundt omkring ved forskellinge amerikanske universiteter. Her får studerende mulighed for at få en planner allerede mens de er ved at finde ud af, hvad det er de vil med deres liv, så de ikke ender samme sted som Angela.
  • Tip tre venner, få en planner gratis
    Som helt almindelig kunde, kan man også godt få ekstra fordele. Ved at henvise tre venner kan man selv få en gratis planner.

Måske kan man faktisk planere sin passion

Det er helt tydeligt, at Passion Planner og Angela Trinidad vil andet og mere end bare at være en kalender, hvor man skriver sine aftaler med veninder, venner og frisør ned. De ønsker at inspirere og gøre det muligt for folk at følge deres drømme.

Og nu sidder du måske og tænker "Ja ja, det er meget godt, men hvad er det så helt konkret den her kalender kan?". Det tænkte jeg i hvert fald i et godt stykke tid, før jeg tog mig sammen og fik hjemkaldt et eksemplar.

Passion Planner har hjulpet mig med at strukturere forløbet op til mit ph.d. forsvar i foråret 2016; hjulpet mig med at finde ind til og fokusere på, hvad det faktisk er, jeg gerne vil med mit liv; og så har den hjulpet mig til ikke kun at fokusere på de store mål om 1, 3 og 5 år, men også at huske at være her lige nu og mærke efter, hvad der vil gøre mig glad nu.

Jeg vil gerne tage dig med ind i min Passion Planner. Vise dig, hvordan jeg bruger den. Vise dig, når den virker - og også, når det måske ikke helt fungerer for mig. 

Hvor køber jeg en Passion Planner?

Du køber dem gennem deres hjemmeside på linket her. www.passionplanner.com/shop/ Vær opmærksom på at det købes i USA så der vil muligvis blive pålagt told når den fremsendes.

Vi er ikke sponsoreret af Passion Planner, så vi får ikke provision af et evt køb.

 

Passion Plannere